Om Europæisk Kulturregion
Læs om Europæisk Kulturregion, som er et samarbejde mellem de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland.
Europæisk Kulturregion under forandring
I forbindelse med den politiske aftale om sundhedsreformen 15. november 2024 er det besluttet, at de midler, som regionerne i dag bruger på tilskud til kulturelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet pr. 1. januar 2027. Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet, at kulturindsatsen skal fokusere på at forstærke regionens arbejde med kultur inden for sundhed og uddannelse i 2025 og 2026. Det er opgaver, som regionerne også i fremtiden skal løse.
Det betyder også, at Region Midtjylland medio 2025 træder ud af samarbejdet i Europæisk Kulturregion. De 19 midtjyske kommuner har nedsat en arbejdsgruppe, der er i færd med at undersøge, om samarbejdet videreføres og hvad det i så fald kan omfatte.