Foto: Willem Popelier

Kom nærmere og undersøg, hvad der sker inde i det store, sorte telt på Bispetorvet midt i Aarhus. Du vil blive overrasket, konfronteret og ikke nødvendigvis stolt af din reaktion.

'Phobiarama' er en aktuel og grænseoverskridende fortolkning af det klassiske spøgelseshus, som tager 20 publikummer ad gangen med på en rundtur i vores moderne frygtkultur. Undervejs overskrides den personlige sfære og fremprovokerer reaktioner, du ikke vidste, du havde.

Med udgangspunkt i den offentlige debat leverer ’Phobiarama’ en massiv, konfronterende og øjenåbnende oplevelse, der ikke blot sætter sig i, men som absolut skal opleves på, egen krop.

Aldersgrænsen er 16 år og 'Phobiarama' frarådes epileptikere.

Dato: 31. august - 8. september (dog ikke 4. sept.) kl. 14.00, 15.00, 16.00, 17.00, 19.30, 20.30 og 21.30 og 9. sept. kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00 og 15.00
Sted: Bispetorvet
Arrangør: Aarhus Festuge i samarbejde med FO-Aarhus med støtte fra The Performing Arts Fund NL, Statens Kunstfond og Beckett-Fonden
Kommune: Aarhus
Pris:  85 kr. ekskl. gebyr via aaf.billetten.dk