Folk elsker at komme ud, hvor vinden kan mærkes, hvor bølgernes kraft kan få enhver til stoppe op i benovelse, og hvor det forunderlige lys over hele området letter sindet og sender bekymringer på flugt.

Men en gang imellem vil vi også gerne forkæle os selv på en god restaurant, gå på shopping og på kunstudstillinger og museer.

En tur rundt om Ringkøbing Fjord giver indblik i fjordlandskabet og miljøet i og omkring de små fjordhavne. Byerne omkring byder på hver deres særpræg og kulturelle tilbud samt gode muligheder for at shoppe – og ikke mindst smage og købe lokale fødevarer. 

Inden man i nord bevæger sig ud på Holmsland Klit, ligger Ringkøbing med Danmarks største bevarede bykerne, der rummer velbevarede arkitektoniske perler af blandt andre Ulrik Plesner. På Holmsland Klit kan man komme til tops og nyde den skønne udsigt fra Lyngvig Fyr, og i den sydlige ende kan man opleve vikingelivet i Bork Vikingehavn. Længere inde i landet ved Videbæk kan man få sig en helt særlig kunstoplevelse i Vestjyllands Kunstpavillon, som både huser skiftende samtidskunstudstillinger og den permanente udstilling med Arne Haugen Sørensen.

Kontakt Ringkøbing-Skjern Kommunes kulturafdeling:

Maria Vandborg
Kulturkonsulent
E: Maria.vandborg@rksk.dk 
M: 2487 3140