Billede af lysskilt med Europæisk Kulturregions logo


Foto: Rune Borre-Jensen.

08.02.2022

I løbet af 2021 fik hele 27 projekter støtte til opstart af europæiske projekter og samarbejder fra vores mikropulje.

Samarbejde på tværs af landegrænser kan være en vigtig katalysator for ny udvikling i kulturlivet. Mødet med andre kulturer, arbejdsformer, erfaringer og metoder kan både resultere i ny viden, inspiration og innovation. Men det er også en udfordring for mange kulturaktører at finde de ressourcer, der skal til for at etablere et europæisk samarbejde og til at udarbejde EU-ansøgninger. Og det har det ikke mindst været de seneste par år, hvor corona-krisen både har betydet færre ressourcer i kulturlivet og gjort det sværere at rejse på tværs af grænser.

I Europæisk Kulturregion besluttede vi i sommeren 2020 at etablere en mikropulje, som kan hjælpe midtjyske kulturaktører i startfasen af et europæisk samarbejdsprojekt. Puljen kan støtte de indledende faser i midtjyske kulturaktørers arbejde med europæiske projekter med max 30.000 kr. pr. projekt. Det kan for eksempel være udgifter i forbindelse med projektudvikling, deltagelse i partnermøder og ansøgningsskrivning. I 2020 uddelte vi i alt 234.835 kr. til otte projekter. I 2021 blev der afsat ekstra midler til puljen og hele 27 projekter endte med at modtage hjælp - en samlet støtte på 769.300 kr. til nye europæiske projekter.

"Jeg elsker at fortælle om mikropuljen til kulturaktørerne. Når jeg har fortalt om en masse europæiske muligheder for dem og deres projektidé, kan det godt være overvældende at finde ud af, hvordan man får taget hul på ansøgningerne. Her er mikropuljen et oplagt første skridt," fortæller Louise Godt, der er EU-kulturrådgiver i vores rådgivningsprogram Genvej til Europa.

Mikropuljen har ansøgningsfrist fire gange årligt. Den næste deadline er 1. marts 2022 kl. 12.00. Læs mere om puljen og kriterierne her.

Støttede projekter i 2021:

  • Herning Bibliotekerne: Udvikling af Europæisk UN 2030 Standard på biblioteksområdet (30.000 kr.)
  • HumanLab: NORDICOMÆDIA (30.000 kr.)
  • Total Hip Replacement: Afro Nordic Bridge (30.000 kr.)
  • Aarhus Litteraturcenter: Aarhus – UNESCO Cities of Literature (30.000 kr.)
  • Foreningen Søhøjlandet/Greenways: Excavation-Exchange (Ex-Ex) (30.000 kr.)
  • Passion Udflugt: Aarhus Soup (30.000 kr.)
  • Aarhus Musikskole: Erasmus +: Message to the future: Navigating life through the arts 2022-2024 (30.000 kr.)
  • Institut for (X): Ambassadors of Do-ocracy and Participatory Design (30.000 kr.)
  • Venskabsforeningen Albissola Marina – Silkeborg: Opstart af internationalt samarbejde 3 dage i september 2021 (13.000 kr.)
  • Frontløberne: Projektmodning af et 6-12 måneder langt Erasmus+ ‘Small-scale Partnership’ (30.000 kr.)
  • Can Rebecca Canoe: Internationalt projekt, der skal undersøge nye måder, hvorpå man kan producere og præsentere kunst i landdistrikter (26.300 kr.)
  • Jaevn: Udvikling af et nyt nordisk netværk for kunstnere og musikpædagoger, rejseudgifter til ét fysisk partnermøde samt tid til fundraising af projektstøtte hos de to nordiske fonde Nordisk Kulturkontakt og Nordisk Kulturfond (30.000 kr.)
  • Swinging Europe: European Band Relay (30.000 kr.)
  • Teater Katapult: Partnermøder i London og Berlin samt skrivning af fondsansøgninger målrettet produktionen af 1-2 internationale co-produktioner (30.000 kr.)
  • Tapetown: The Missing Link – From Underground to Sustainable Artists (30.000 kr.)
  • Luftfotoarkæologisk Center, Holstebro Museum: Citizen Science i arkæologisk landskabsinventering (30.000 kr.)
  • Kultur og Bibliotek, Ikast-Brande Kommune: GADENS KUNST med blå himmel: Udvikling af netværkets europæiske dimension (30.000 kr.)
  • Maltfabrikken: Partnermøder og ansøgningsskrivning som forberedelse til et EU-projekt om værtsskab og måltidsoplevelser (30.000 kr.)
  • Carte Blanche 2.0: Everywhere. Everywhere. (30.000 kr.)
  • Kunsthal Aarhus: Decolonizing Platforms (30.000 kr.)
  • Dansk Talentakademi: Deltagelse i to europæiske netværk (25.000 kr.)
  • Lydenskab: SAGN - a world of stories (30.000 kr.)
  • Hakkehuset: Samarbejde med kunstnere fra Region
    Genoa, Italien (30.000 kr.)
  • Aarhus Musikskole: [DIS]covering (15.000 kr.)
  • Silkeborg Kommune: Vores Stemmer (30.000 kr.)
  • Teater Seachange: Grænsesten (30.000 kr.)
  • The Animation Workshop/Roberta Jablonskyte: Creative Europe Culture application (30.000 kr.)