Ane Cortzen var vært for Kulturforum 2021, der havde temaet "Kulturhuset - det nye demokratiske samlingssted?". Foto: Rune Borre-Jensen.

04.06.2021

Borgmestre, kulturpolitikere og embedsfolk fra Region Midtjylland og de midtjyske kommuner var 3. juni samlet i Ebeltoft til det allerførste Kulturforum i Europæisk Kulturregion. Temaet for det kulturpolitiske topmøde var kulturhusene og deres betydning for lokalsamfund, fællesskaber og kulturel udvikling.

Arkitekt, vært og kulturpersonlighed Ane Cortzen styrede debatten med indslag fra:
- Peter Gran Boesen, partner i Urban Goods, der stod bag undersøgelsen ‘Kulturhuse i Region Midtjylland’, som vi udgav i efteråret 2020
- Erlend Høyersten, direktør for ARoS Aarhus Kunstmuseum
- Anders Pedersen, stationsforstander for Station K i Langå
- Pia Stræde Palmelund, direktør for Slagteriet i Holstebro og repræsentant for partnerskabet ART HACK

Find meget mere materiale om kulturhuse - herunder vores podcastserie 'Kulturen er i huset' - på vores digitale videndelingsplatform Midt i Kulturen: www.midtikulturen.dk/kulturhuse

Kulturforum blev aflyst i 2020 som følge af corona-situationen, og årets topmøde blev derfor første udgave af det, der fremover vil være en årligt tilbagevendende begivenhed, der skal samle politikere og kulturaktører i Region Midtjylland i et kulturpolitisk dialogforum.