24.03.2021
 
Hvad er et talent? Hvordan skaber vi de bedste rammer for bæredygtig talentudvikling? Og hvad betyder det egentlig at være udvalgt som en af fremtidens stjerner?

I et nyt, stort tema på vores digitale videndelingsplatform Midt i Kulturen går vi helt tæt på talentbegrebet og undersøger, hvordan der arbejdes med talentudvikling i dag. Med hjælp fra eksperter fra både ind- og udland ser vi nærmere på, hvad der får talenterne til at blomstre, og om kulturlivet kan lære noget af sportsverdenen, når det handler om talentudvikling. Og så har vi talt med en række kulturtalenter om, hvad det betyder at blive særligt udvalgt.

Du kan bl.a. møde:
- Dansk Talentakademi i Holstebro
- Viborg Kommune
- Professor og rektor på Designskolen i Kolding, Lene Tanggaard
- Kunst- og Kulturdirektør i Amsterdam Kommune, Araf Ahmadali
- Talentforskerne Kristoffer Henriksen og Jakob Nørlem
- Leder af DR Talentholdet Signe Muusmann Gerdes
- En lang række unge kulturtalenter

Find det hele på Midt i Kulturen - vores digitale platform for inspiration, videndeling og erfaringsudveksling i kulturlivet.