Foto: Niels Åge Skovbo, Region Midtjylland.
15.08.2023
Kom og vær med, når vi igen i år præsenterer Lysskoven på Kulturmødet. Vi har pakket programmet med debatter, kunstøjeblikke og festen, du ikke vil gå glip af.
Du kan bl.a. møde: DI - Dansk Industri, Jørgen de Mylius og Anders Ugilt, Epinion, Shocking Stuðios, VVE DJ Collective, Mogens Jensen, Bertel Haarder, Organisationen Danske Museer, Hansen & Ersbøll Agenda, UKH Ungdomskulturhuset i Aarhus, Franciska Rosenkilde, Midtjyske Museers Udviklingsråd, SceNet, UMTO - Fermaten, Elsebeth Gerner Nielsen, GODSBANEN, Maltfabrikken, Kulturværftet, Spinderihallerne, Urban Goods, Kulturhusene i Danmark, ART HACK og mange andre.
Program:
Torsdag d. 24. august:
13.00-14.00: Hvordan arbejder kulturinstitutioner med målgrupper?
- Midtjysk Kulturakademi - Europæisk Kulturregion, DI Dansk Industri og Epinion
14.00-15.45: Drop-in workshop med Shocking Stuðios
- Shocking Stuðios
15.45-16.45: Museumsreformen – mellem stat, kommuner, fonde og museer
- MMU – Midtjyske Museers Udviklingsråd og Organisationen for Danske Museer
17.00-18.00: Kan kulturen redde verden?
- Midtjysk Kulturakademi - Europæisk Kulturregion og Hansen & Ersbøll Agenda
18.15-19.00: Fuck hvad skal vi kalde det her?
- UKH Ungdomskulturhuset i Aarhus
19.15-20.00 Danske sange i flamencokjole
- SceNet
21.00-22.00: 60 års DJ-battle med Jørgen de Mylius og Anders Ugilt
- DR P3
22.00-02.00: Fest i Lysskoven med VVE DJ Collective
Fredag d. 25. august:
Lysskoven bliver til Kulturhus hele fredag!
Fredag forvandler Lysskoven sig til ét stort og inkluderende kulturhus med alt, hvad det indebærer. Hele fredag byder de danske kulturhuse nemlig op til samtale, dans, keramik, croquis og andre kulturhus-klassikere, både på scenen og i de grønne kringelkroge omkring. Du er sikret gode grin, inspirerende indhold og fire nye hobbyer, inden dagen er omme.
Arrangeres af Kulturhusene i Danmark og Regionale Kulturcentre.
10.00-10.40: Morgensamling
11.00-11.45: Åbningsdebat: Kulturhuset som genre
12.05-12.50: Samtale: Kampen mellem professionelle, amatører og talenter
13.40-14.40: Mini-masterclass i bæredygtig frivillighed
15.00-15.45: Showcase: Kulturens betydning i landdistrikterne
16.05-16.50: Paneldebat: De kreative erhvervs effekt og potentialer
17.10-17.55: Workshop: Kan kulturen rumme uenigheder og mangfoldighed?
18.45-19.30: Debat: Skal og kan kulturhuse få os til at trives?
19.50-20.45: Køkkenlaboratoriet: Opskrifter på kulturhuse
21.00-02.00: Fest i Lysskoven med DJ You're So Phine og Aneto FM
Lørdag d. 26. august:
10.00-17.00: UMTO omdanner Lysskoven til Lydskoven!
På Kulturmødets sidste dag sætter Lysskoven scenen for en unik sonisk oplevelse, når UMTO - Ungemiljøernes Takeover præsenterer de mest spændende lyde fra vækstlaget i den jyske muld. Her omdannes Lysskoven til Lydskoven, hvor du dagen igennem kan lade dig indhylle i ambiente elektroniske kompositioner.
Søg på "Lysskoven" i Kulturmødets program og se nærmere beskrivelser af alle aktiviteterne i Lysskoven.