Kom med til konference om kulturens unikke rolle i den bæredygtige omstilling den 29. november kl. 08:30 - 13:30, Rampen, Dokk1, Aarhus.

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling dækker over stort set alt – lige fra kvalitetsuddannelse og ligestilling til adgang til rent vand – men ikke kultur.

Så hvilken rolle spiller kulturen – om nogen? Kulturen har evnen til at få os til at reflektere over vores rolle i verden og kan nå mennesker på et andet plan end facts og tal. Den refleksion er nødvendig for at mobilisere en omstilling af vores samfund, herunder de massive adfærds- og vaneændringer som kræves, hvis vi skal indfri verdensmålene.

Vi ser på, hvordan kulturen arbejder og kan arbejde med bæredygtighed i praksis, og undersøger herunder:

  • Hvordan kulturen kan virke som driver i en bæredygtig omstilling.
  • Hvilke grundlæggende psykologiske faktorer, der er på spil, når mennesker skal påvirkes i holdning og handling.
  • Hvilke greb, der virker i praksis, når vaner skal brydes.

Endelig stiller vi skarpt på det 18. Verdensmål – kulturens verdensmål - som vi aldrig så, men måske mangler?

Du kan bl.a. møde:

  • Lotte Hansen, strategisk rådgiver og bæredygtighedsekspert, HE Agenda
  • Simon Elsborg Nygaard, bæredygtighedspsykolog
  • Thomas VovemoD Lütken, vanebrudsekspert

samt repræsentanter fra en række kulturaktører i Region Midtjylland, der deler deres erfaringer med at udvikle en bæredygtighedsstrategi for egen institution.

 

Konferencen er arrangeret i samarbejde med Nordisk Kulturfond.

 

Tilmeld dig her!

 

Se programmet for dagen her