18.06.2024
Midtjysk Kulturakademi tilbyder nu et fokuseret udviklingsforløb for op til 10 midtjyske kulturaktører, som vil arbejde indgående med missionsdrevne partnerskaber som organisationsudvikling.
Forløbet understøtter kontinuitet i kulturinstitutioners arbejde med partnerskaber og tilbyder værktøjer til at gå fra det projektbårne til det strategiske, fra det personbårne til det organisationsdrevne - og at kunne læse dette på flere bundlinjer.
Forløbet ledes og undervises af Louise Örnfelt, stifter af og rådgiver i ÖRNFELT.
Louise Örnfelt:
- har 20 års erfaring med datadrevet strategi- og forretningsudvikling inden for kultur og turisme.
- rådgiver kulturinstitutioner, kommuner og destinationsselskaber om datadrevet udvikling, strategi, partnerskaber og analyse.
- er bl.a. beskikket som medlem af Museumsrådet for Statens Museum for Kunst.
Målgruppe
Forløbet er målrettet midtjyske kulturaktører, der vil lære mere om potentialerne i at arbejde strategisk med partnerskaber i organisationen.
Proces
Udviklingsforløbet består af tre kursusmoduler, som finder sted i Region Midtjylland i perioden september 2024 til februar 2025.
Mellem de tre moduler er der:
- hjemmeopgaver,
- målrettet sparring med forløbsleder Louise Örnfelt.
Ansøgningsfrist
Fristen for at søge om at være med i udviklingsforløbet er den 15. august 2024.
Mere info
Læs mere om forløbet og ansøgning:
Missionsdrevne partnerskaber (pdf)
Om Midtjysk Kulturakademi
Midtjysk Kulturakademi er en indsats for videndeling og kompetenceudvikling for kulturlivet i Region Midtjylland. Det er skabt af Region Midtjylland og partnerskabet Europæisk Kulturregion - et kultursamarbejde mellem regionen og de 19 midtjyske kommuner.
Besøg Midtjysk Kulturakademis digitale videndelingsplatform: www.midtikulturen.dk